(Dette indlæg indeholder affiliate links til steder, jeg 100% kan stå inde for – priserne bliver ikke højere af den grund)

Du kender sikkert allerede rigtig mange rejseblogs. Og nu kunne du godt tænke dig at starte din egen. Med så mange blogs, der allerede florerer rundt på nettet, må det være nemt at starte en hjemmeside op. Og det har du helt ret i. Det kunne ikke være lettere.

Når du har klikket dig ind på denne side, så er det sikkert fordi du gerne vil have en rejseblog og nå ud til flere end blot din nærmeste familie. Derfor er det en god idé at søge for, at din kommende rejseblog ser pæn og professionel ud. Det kan ikke betale sig med de billige løsninger, for med den konkurrence, der er i disse tider, så skal ens rejseblog bare være on point.

Om du har tænkt dig at tjene penge på bloggen eller ej, så er det en rigtig god idé at investere rigtigt fra start. Det behøver ikke være dyrt. Faktisk kan du få dit eget webhotel helt ned til 19 kr om måneden gennem One.com. Man får rigeligt med plads, så det kan slet ikke betale sig at vælge én af de dyre pakker.

  1. Find det rigtige navn til rejsebloggen

Først skal du finde det perfekte navn til rejsebloggen. Så ved læseren, hvad siden drejer sig om. Det er en rigtig god idé at vælge en særlig niche. Måske ved du alt om cykelture i Afrika eller backpacking i Asien.

Jeg valgte i sin tid domænet mariestravels.com, som på daværende tidspunkt var niche nok til at få nye besøgende til at forstå, hvad jeg skrev om. Navnet var enkelt, og læseren forstod hurtigt, at det drejede sig om en kvinde, der deler sine rejseberetninger. Dengang fandtes der langt fra så mange blogs, som der gør nu, så emnet ”rejser” var allerede en niche.

I dag findes der dog rigtig mange rejseblogs. Det er nødvendigt at skille sig ud, hvis man gerne vil være unik og få tilbagevendende læsere. Uanset hvad det er, så er det en god idé at udtrykke klart, hvad du skriver om. Husk dog at navnet ikke skal være alt for langt. Det skal være nemt at huske og nemt at stave til.

  1. Opret et domæne og webhotel

Når du har fundet et passende navn, skal du have dig et domæne og et webhotel. De fleste sider sørger for at oprette domænet hos DK-Hostmaster for dig. DK-Hostmaster tager sig af alle danske domæner, og det er dem, du i fremtiden betaler til for at beholde dit domæne. Prisen på et .dk domæne er 50 kr om året.

Det er en god idé at vælge et domæne, der højst består af to ord – ligesom mit mariestravels.com. Det skal være så kort som muligt. Og man skal gerne undgå et navn med bindestreg. Grunden til det er, at søgemaskiner ofte ser lange navne som scam, og derfor kan du miste en hel del trafik på grund af det.

Til oprettelse af både domæne og webhotel anbefaler jeg One.com, hvor du kan få dine egne mailadresser, brugere og har adgang til en online support chat døgnet rundt. Og så kan du installere WordPress med kun ét klik. Super nemt.

Udover det kan du gennem One.com også sætte din egen webshop op og få hjælp til Google Ads og søgemaskineoptimering. De har et særligt program, der gør din side ekstra sikker, så du undgår hackerangreb.

Hvis du klikker her, får du 100 kr, når du bestiller.

  1. Installér WordPress

Som nævnt tidligere kan du installere WordPress ved bare ét klik. WordPress er systemet, hvor du kan ændre din hjemmesides design og publicere dine blogindlæg. Det er altså her, du kommer til at bruge det meste af din tid i fremadrettet. Webhotellet hjælper med alt det tekniske og mailbakken. Men når du skal sætte din rejseblog op, så er det WordPress, du kommer til at bruge.

Det kan godt lyde indviklet, når man både skal have styr på DK-Hostmaster, One.com og WordPress. Men tænk på, at du måske kun skal have kontakt til DK-Hostmaster én gang. Og One.com bruger du nok ikke til dagligt. Det vigtigste er at blive dygtig til WordPress.

Efter du har installeret WordPress, vil følgende sider være en enorm hjælp:

Når du er på farten, kan du downloade WordPress appen, hvor du altid kan opdatere og sætte nye blogindlæg ind.

  1. Vælg et passende tema

Der findes utallige temaer. Nogle af dem er gratis og andre koster typisk 3-400 kroner. Til en start er det en rigtig god idé at vælge et gratis tema, så du kan lege med det og finde ud af, hvilken stil der passer bedst til din type rejseblog.

Det er vigtigt at finde det helt rigtige tema, da det er det, læserne ser først. Det er førstehåndsindtrykket. Derfor skal det se pænt og overskueligt ud. Læseren skal ikke være forvirret eller i tvivl om, hvilke side han eller hun er endt på. Hvis du gerne vil have tilbagevendende læsere, så skal du vælge et tema, er skiller sig ud. Så bliver du husket, og der er større chance for at personen vælger at gå ind på din side igen.

Når du har udforsket nogle forskellige temaer, har du nok på et tidspunkt lyst til at have et lidt mere professionelt udseende med lidt flere funktioner. Jeg plejer at bruge Mojo Marketplace. Her finder du flere tusinde temaer fra forskellige designere. Mange vælger Elegant Themes, og dem kan du faktisk også finde herinde.

  1. Sæt kategorier op

Når du starter din egen rejseblog, er det enormt vigtigt at have valgt nogle særlige kategorier til din side. Kategorierne kan være fx destinationer eller rejseformer. Du kan vælge, som du har lyst. Det vigtigste er, at det er nemt for læseren at navigere rundt på siden.

Dine læsere er selvfølgelig interesserede i at læse dine nyeste blogindlæg. Men det sker også, at de gerne vil browse på din side og læse om nogle særlige emner. Nogle siger, at man højst bør trykke 3 gange før man har fundet frem til det, man gerne vil læse om.

For eksempel kan læseren sidde inde på din forside og have lyst til at læse om rejsetips i USA. Det skal ikke tage mere end 3 klik før personen er der, hvor han eller hun gerne vil være. Et forslag er, at læseren kan trykke på en kategori, der hedder ”destinationer” og derefter ”USA” og så måske ”rejsetips”, hvis du har skrevet meget om USA allerede eller planlægger at gøre det.

Struktur er derfor alfa og omega. Navigationen skal være i orden. Og blogindlæggene skal følge de forskellige kategorier.

  1. Skriv dine blogindlæg

Det kan være vildt fristende at skrive en dagbog om din seneste rejse til Peru. Men du skal gøre op med dig selv, hvem dit publikum skal være. Dine bedsteforældre vil sikkert enormt gerne læse din dagbog og vide, hvad du følte under rejsen.

Når du er inde på denne side nu, så er det nok fordi du gerne vil nå ud til lidt flere. Tænk på, hvad der kunne være interessant for læseren at vide. Selvfølgelig skal du altid være tro mod dig selv. Men du skal formulere dig på en måde, så læseren har lyst til at læse videre i stedet for at klikke sig væk. Læseren ønsker højst sandsynligt at kende til alle dine hemmelige rejsetips.

Så hvis du ved noget, man ikke kan læse om på alle andre rejseblogs, så er det netop det, du skal dele. Det kan være den særlige café uden navn på hjørnet, som kun besøges af de lokale. Eller hvordan du besteg Kilimanjaro på en meget mere overskuelig måde end andre har gjort.

Det er netop de tips, dine læsere gerne vil vide mere om. Og hvad koster det at rejse rundt i 2 uger i Brasilien? Kan det gøres billigere end at booke direkte hos rejsebureauerne? Hvis ja, hvordan gør man så det nemmest? Det er læseren, der skal være i fokus.

Når du skriver dine blogindlæg, så handler det om kvalitet frem for kvantitet. Læserne vil gerne lære noget nyt og have rigtige råd. De vil ikke læse om noget, de allerede ved noget om. Så brug tid på at skrive et ordentligt indlæg, du kan være stolt af.

  1. Billeder

Der skal billeder med i alle blogindlæg. Vi mennesker er ofte meget visuelle. Nogle orker simpelthen ikke at læse et helt blogindlæg, hvis der ikke kommer nogle billeder med undervejs. Så husk billeder mellem hvert afsnit.

Billederne skal være af høj kvalitet og have nogle lækre farver. Hvis farverne er gode, så er det behageligt at være inde på siden. Med gode billeder har man lyst til at se mere – det inspirerer.

  1. Længden på dine blogindlæg

Jo længere dine blogindlæg er, desto bedre kommer de til at ranke på Google. Husk dog på, at hvis der ikke er mere at skrive om emnet, så stop der. Men hvis du kan, så skriv gerne 2000 ord per blogindlæg. Så bliver det meget nemmere at få nye læsere, for de vil nemlig netop finde dig gennem Google.

Mindre kan også gøre det. Men jeg er sikker på, at når du har været ude at se verden, så kan du sagtens få skrevet 2000 ord om de destinationer, du har besøgt. Du kan altid researche om de forskellige seværdigheder, så du får mere indhold. Det vil læseren med garanti sætte pris på. Er det bedst at besøge Eiffeltårnet om morgenen eller om aftenen? Det ved du, fordi du har været der. Men du har nok også researchet alderen på bygningen og kan nok også nævne, at der er en vildt god kaffebar rundt om hjørnet, som man absolut må besøge bagefter.

Det ser forresten også bedre ud i dine statistiker, hvis besøgende bliver bruger mere tid på din side. Og det gør de, hvis der er noget at nok at læse.

  1. Linkbuilding

Når du mener, at din rejseblog er klar til at få flere læsere, så er det vigtigt med linkbuilding. Linkbuilding giver dig igen en bedre ranking på Google. Og det gør det meget nemmere for andre at finde frem til din side.

Hvis du har flere sider, der linker tilbage til din rejseblog, så kommer du helt automatisk til at ranke bedre på Google. Én af måderne, du kan få flere links til din side, er ved at skrive gæsteindlæg, der bliver publiceret på andre rejseblogs. Du kan også få links ved at uddele awards. Liebster Award er en pris, der gives til nye rejsebloggere af rejsebloggere. Det er super nemt at få. I flere facebookgrupper spørger rejsebloggere ofte, hvem der har brug for en Liebster Award. Det hjælper enormt meget.

Det er vigtigt at netværke og komme i kontakt med andre rejsebloggere. Hvis I er i et fællesskab, er der større chance for at I vil anbefale hinanden på jeres rejseblogs.

Det er så vigtigt at have tålmodighed. Det tager tid at få faste læsere. Og det tager også tid at have meget indhold. Men bliv ved.

Hvis du gerne vil have flere tips til, hvordan du få flere besøgende til din side, så tilmeld dig mit nyhedsbrev. Så bliver du opdateret, så snart der er flere artikler om, hvordan man bygger en succesfuld rejseblog. I nyhedsbrevet samler jeg også de bedste rejsetips og opdateringer for mine seneste rejser.