Den 15. juni 2019 er det Valdemarsdag i Danmark. Særligt i år er denne dag en helt speciel begivenhed. Vi kan nemlig fejre, at Dannebrog faldt ned fra himlen for 800 år siden. Det skete i den estiske hovedstad Tallinn på den plads, der i dag hedder Den Danske Konges Have.

I marts rejste jeg til Tallinn for at se stedet, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen. Jeg tog til Estland for at lære mere en vigtig del af vores historie. Det er ikke kun hjemme i Danmark, hvor vi fejrer 800-års jubilæet. I Estland fejrer i år 100 år som et uafhængigt land, og i den forbindelse har de valgt også at være en del af vores fejring.

Fortolkningen af Dannebrog

Dannebrog er kendetegnet ved den røde farve og det hvide kors. At sætte et kors på flaget var allerede kendt tilbage i 1100-tallet. Når korsfarerne drog af sted på korstogt, tog de et kors på sig som symbol på kristendommen. Korset ses i forskellige variationer i andre nationalflag blandt resten af Skandinavien, Island og England.

Vores flag, Dannebrog, er verdens ældste nationalflag, og ordet ’Dannebrog’ kan forstås på forskellige måder. Enten kan det tolkes som ’danernes fane’, hvor ’brog’ betegner et stykke stof. På samme tid kan ’dan’ forstås som farven rød på frisisk, som giver den betydningen af ’rød fane’.

Dannebrog ved festlige højtider

Uanset hvad Dannebrog virkelig betyder, så er det et flag, som vi i mange år har været meget stolte af. Det bliver brugt til adskillige begivenheder som fødselsdage, jul og andre festlige lejligheder. Flaget er med andre ord en vigtig del af vores danske identitet og er med til at minde os om, at vi er et produkt af en lang historie. Det er med til at give os en bedre forståelse for, hvor vi kommer fra, og hvorfor vi er som vi er.

Legenden om Dannebrog

For 800 år siden drog Valdemar Sejr på korstogt til Estland med formålet om at opføre Tallinn, der betyder danskerborgen. Da den danske hær ankom til Estland, underkastede esterne sig og lod sig døbe og var dermed blevet kristne. Tre dage senere, d. 15. juni 1219, blev danskerne angrebet fra fem sider af esterne, og alt tegnede til at det ville ende katastrofalt for kostfarerne. Myten fortæller, at Dannebrog faldt ned fra himlen under dette slag. Mens flaget faldt ned, hørtes en stemme, der fortalte, at så snart fanen ville blive løftet, ville danskerne vinde slaget. De hårdtkæmpende korsfarere vandt slaget, hvorefter Estland var en del af Danmark indtil 1346.

Der findes forskellige variationer af historien. Første gang historien om Dannebrog bliver fortalt er i Christiern Pedersens ‘Danske Krønike’ fra 1520-23. I sin krønike tvivler han dog på, om flaget faldt ned i Estland i 1208 eller 1219. I nogle fortællinger menes der, at Dannebrog i stedet for faldt ned i 1208 i den sydlige del af Estland ved Fellin (nuværende Viljandi).

Dannebrog blev oprindeligt set som kongens flag – og ikke folkets flag, som vi kalder det i dag. I 1833 blev det endda forbudt for danskerne at flage med Dannebrog. Dette forbud ophørte dog igen kort tid efter i 1854 efter danskerne havde brugt flaget under Treårskrigen i årene 1848-1850.

Valdemarsdagen

Valdemar, født i 1170, blev konge af Danmark juledag 1202 efter at have været hertug i Sønderjylland i 15 år. Tilnavnet ‘Sejr’ kom efter at have erobret Estland. Få år efter erobringen, udstedte Valdemar Sejr Jyske Lov og døde 1241 i Vordingborg.

Slaget i 1219 betyder altså, at vi med god grund kan fejre Dannebrogs 800-års jubilæum. Det sker flere steder i Danmark og også i Estland. I Danmark bliver der fejret i både København, Vordingborg og Aabenraa.

I morgen kan du læse om, hvor i landet du skal fejre Valdemarsdagen den 15. juni. Blandt andet vil der være en udstilling, hvor du kan få lov til at se, hvordan Dannebrog i virkeligheden skulle have set ud dengang.

Nyhedsbrev

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du kunne tænke dig at få de seneste updates!