Bwindi Impenetrable National Forest er en regnskov i den sydvestlige del af Uganda på kanten af Rift Valley. Skoven har en højde på 1.160 til 2.607 meter.

Regnskoven beskytter cirka 400 bjerggorillaer, som er cirka halvdelen af alle de bjerggorillaer, der findes i verden. Nogle af dem er vilde og andre har vænnet sig til, at vi mennesker kommer og besøger dem. Det er de sidstenævnte, som vi får lov til at besøge på vores gorillatrek.

Jeg må tilstå, at det at få lov til at se bjerggorillaerne i deres naturlige omgivelser er én af de mest fantastiske oplevelser, jeg nogensinde har haft i mit liv. Man får lov til at se dem lege, sove og hoppe rundt i træerne. Det er en oplevelse, man aldrig glemmer.

Så nu har jeg lavet en komplet guide, som I kan bruge, når I planlægger et besøg til Bwindi Impenetrable National Forest i Uganda.

BJERGGORILLAERNE

Når man skal ud at finde bjerggorillaerne, så skal man typisk af sted meget tidligt på dagen. Turen starter med en briefing for alle dem, der deltager. Derefter bliver man delt ind i mindre grupper, så man er 6-8 personer i hver gruppe. De deler grupper ind, så alle i samme gruppe har mere eller mindre samme kondi og kan holde til lige meget. Det betyder, at de unge og raske ofte tager en lidt mere kompliceret rute, mens andre måske ikke skal gå så lang for at finde bjerggorillaerne. Regnskoven ligger i bjergene, så der er stor sandsynlighed for at man skal gå meget op og ned.

Til briefingen om morgenen fortæller de altid, at der ikke er nogen garanti for at se gorillaerne. Man kan være heldig,men der er altid en chance for at man ikke får dem at se. Der har desværre været grupper, der ikke var i stand til at finde dem.

På samme tid får man også at vide, at man ikke kan vide, hvornår man er hjemme igen. Nogle gange er det virkelig nemt at finde gorillaerne, hvor man måske finder dem efter en time. Men der har også været nogle, der var så uheldige, at de søgte i 8-9 timer indtil de endelig fandt dem. Turen kan fysisk være meget hård, så selvom du er i god form, finder du nok hurtigt ud af, at det er en lidt anden slags workout end den, man er vant til derhjemme.

Når man så endelig har fundet gorillaerne, er det vigtigt at holde minimum 5 meters afstand fra dem. Man får lov til at tage billeder og videoer, men jeg vil virkelig anbefale også bare at nyde at se på dem uden at skulle kigge gennem kameralinsen hele tiden.

Fra det tidspunkt, hvor man finder bjerggorillaerne, har man cirka en time sammen med dem. Det kan godt være, at de er vant til at være i nærheden af mennesker, men det er trods alt stadig vilde dyr, så efter en times tid vil de som regel helst gerne være alene igen.

I Bwindi er der forskellige gorillafamilier, som man kan møde. Nogle familier er større med masser af unger og andre familier er mindre. Men de er alle specielle på hver deres måde.

Når man kommer tilbage fra gorillaerne, får man et certifikat med ens navn, dato og navnet på den gorillafamilie, som man har mødt.

REGLER FOR TREKKING

Inden man tager på trekking, er der en briefing, som alle skal deltage i. Det er vigtigt at alle i gruppen følger reglerne, så alle inklusiv gorillaerne får en god oplevelse. De lokale er meget strikse og følger hvert et skridt, du tager for at være sikre på, at alt er under kontrol.

Man skal være minimum 15 år gammel for at tage på gorillatrekking. Og hvis man er syg, må man ikke deltage, da nogle sygdomme kan overføres til gorillaerne.

GORILLA PERMIT

For at få lov til at se bjerggorillaerne, skal man have anskaffet sig et gorilla permit. Priserne varierer meget i de forskellige lande, hvor det fx er meget billigere i DR-Congo men meget dyrere i Rwanda. Resten af 2019 koster et gorilla permit i 600 USD i Uganda. For to år side fordoblede de priserne i Rwanda, som gør at priserne der er 1.500 USD nu. Tager du til DR-Congo, så er prisen 400 USD, men Uganda er i øjeblikket mere sikkert, så jeg vil helt klart anbefale at tage derhen.

Der er flere grunde til, at priserne stiger hvert år. En ting er at det bliver mere og mere populært at se bjerggorillaerne, så ved at forhøje priserne kan man minimere antallet af turister, er søger om at få et gorilla permit. En anden ting er, at alle pengene går direkte Bwindi, så man støtter regnskoven, gorillaerne og de ansatte, som alle kræver meget vedligeholdelse.

Når man har fået sig sit gorilla permit, så får man lov til at trekke gorillaerne én dag. Man er ikke garanteret at møde gorillaerne. Hvis man ender med ikke at se dem, så får man noget af prisen refunderet. Det er muligt at søge om et gorilla permit gennem en lokal rejseagent.

Der er kun et begrænset antal gorilla permits, så det er en rigtig god idé at søge om det i god tid. Så snart du ved, at du vil af sted, skal du bare få søgt.

HVORNÅR SKAL MAN REJSE?

Parken er åbent året rundt for turisterne. Men de bedste måneder er helt klart mellem juni og august og så igen mellem december og februar. Det er fordi det her er mere tørt, så det er nemmere at komme rundt i skoven. Der er også mere sol i de måneder. Udover at besøge Bwindi så anbefales det også at besøge de andre nationalparker i de måneder af samme årsager.

Har man kun mulighed for at tage til Uganda, når det er regnsæson, så vil man stadig have muligheden for at se bjerggorillaerne. Man skal bare huske det rigtige fodtøj.

SÅDAN KOMMER DU DERHEN

Der er ikke særlig mange asfalterede veje i Uganda, så trafikken er langsom med mange bump på vejen. Medmindre man er vant til at køre på de afrikanske veje, vil jeg klart anbefale at booke en tur i forvejen og have en lokal til at køre. De kender vejen og har helt sikkert været i det her område mange gange før. Det tager en hel dag at køre fra Kampala til Bwindi. Google Maps siger det tager 9 timer, men 12 timer er nok mere realistisk.

TØJ OG RYGSÆK

Det er en rigtig god idé at have lukkede sko, lange bukser og en langærmet bluse på. Man går rundt i regnskoven, hvor der findes små myrer, der helt sikkert kommer til at bide dig alle de steder, hvor du ikke har tøj på. Selv når man er helt tildækket, plejer de at kunne snige sig forbi ens strømper alligevel og give nogle bid på benene. Der vil nok være fugtigt i Bwindi med høje temperaturer, men du vil takke sig selv for at have taget lange bukser på1

Det er ikke tilladt at spise i nærheden af bjerggorillaerne, så det er ikke nødvendigt at pakke en kæmpe taske med snacks osv. En stor flaske med vand er alt, du har brug for. Og dog – efter du har set gorillaerne er der som regel en frokostpause, hvis man ender med at være ude hele dagen.

HER SKAL MAN BO

Der er flere forskellige lodges i området omkring Bwindi Impenetrable National Forest. Men jeg kan kun anbefale det ene sted, hvor jeg har boet, som ligger lige ved søen Bunyonyi.

Stedet hedder Lake Bunyonyi Overland Resort. Her er det forskellige muligheder mht. overnatning.

Nogle vælger at sove i telt, som virkelig er den ultimative budgetmulighed.

Men det er altså ikke særlig dyrt at bo i sin egen private lodge, så hvis du føler for at have lidt mere privatliv, så vil jeg helt anbefale at vælge en lodge.

AKTIVITETER

At opleve bjerggorillaerne er ikke det eneste, man kan lave i nærheden af Bwindi. Der er er meget mere at tage sig til, når nu man alligevel er der.

Fuglesafari
Det er muligt at se mere end 350 forskellige fuglearter i regnskoven. Hvis du er heldig, så møder du også Ugandas nationalfugl – den grå krontrane.

Oplev skovens vidundere
Når man går gennem skoven, får man lov til at se de skønneste vandfald. Og hvis du er heldig ser du også de sorthvide kappeguerezaer.

Virunga vulkanerne
Der er tre vulkaner, som også bliver kaldt ‘islands in the sky’, som gør kæmpe indtryk, når man ser dem. Højderne på vulkanerne varierer, hvor Muhavura er 4,127 m høj, Gahinga 3,474 m og Sabyinyo er 3,669 m høj.

Lake Bunyonyi
Ved denne sø er det muligt at besøge den lille Pygmy landsby på en bakketop. Man kan tage en båd og sejle fra bakketop til bakketop eller bare blive i sin lodge og nyde den fantastiske udsigt. Der er 29 små øer i søen, og søen er ét af de sikreste søer i Uganda, så man kan sagtens sejle kano eller svømme en tur. Tag en bog og et kamera med for at nyde stedet fuldt ud.

This was everything I had for you this time. If you have booked your trip through a tour operator, they most likely have everything planned for you, so there is no need to worry at all. Just enjoy watching the life of the mountain gorillas and remember to be present instead of just looking through a camera lens!